I mange tilfælde kan frygten for at blive såret gøre, at vi undgår at opsøge nye oplevelser. Så står man i potentiel konflikt imellem et ønske om at udvikle sig, en længsel efter at forfølge drømme, og bremses af enten angsten for at blive såret eller skylden over at såre en anden.
Når jeg hører folk ytre disse bekymringer, så lyder det som om, at begge scenarier er umulige at komme igennem. Jeg oplever mennesker trække sig for at beskytte sig selv mod de potentielle risikoer mødet med nye mennesker indeholder.
Hvad nu hvis..? Når vi jagter garantier
Jeg hører rigtig ofte mine klienter ytre sig i diverse ”hvis scenarier”:
”Hvad nu hvis jeg bliver afvist?”, ”hvad nu hvis jeg gør et dårligt indtryk?” ”Hvad nu hvis andre bliver sure på mig eller ikke forstår mit valg?”. Tankerne fører stort set kun til handlingslammelse. Hvis et menneske eksempelvis enten er ved at indlede et romantisk forhold eller befinder sig i ny relation kan det opleves som en tilstand af konstant på vagthed. Hvor man leder efter tegn hos den anden på, om man er købt eller solgt. Man kommer til at kommunikere i hentydninger og spil, for ikke at give for meget af sig selv for hvad nu hvis…
En tilsløret forventning til andre
Vi møder nye mennesker ud fra vores egen mere eller mindre bevidste forventning, som vi har dannet på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os i lignende situationer. Hvis ens tidligere venskab eller romantiske forhold efterlod én med ar på sjælen, så vil vi tøve med at vove os derud igen. Typisk vil man have tillagt et afsluttet forhold en personlig betydning, som tit er meget simplificeret:
Fx: ”Når han slog op med mig, må det betyde, at jeg ikke er god nok”, ”hun plantede nedværdigende ord (klæbrig, kedelig, kontrolleret) som blev til min sandhed om mig selv”.
Når et forhold afrundes bliver der i afmagt indimellem sagt ting, som ikke har noget med sandheden at gøre. Som blot er en ud af de mange perspektiver, man skal kigge på, når man skal forstå hvorfor og hvordan et forhold blev afsluttet. Det er ofte et nej til det relationen gør ved hinanden, parforholdsdynamikken, og ikke et nej til mennesket i sig selv. Alle der indleder et kærlighedsforhold kan se en værdi i det pågældende menneske.
Kan man beskytte sig selv mod skuffelse ved at tænke negativt?
Beskyttelsesstrategier kan se ud på mange måder. Jeg tror ikke selv på, at noget menneske kan lede fuldendt ud fra strategien: “hvis jeg bare tror det værste kan jeg blive positivt overrasket”. Hvis man skulle være uheldig, fordi der er mange elementer, der skal gå op i et godt venskab eller kærlighedsrelation, så vil man ikke føle en mindre sorg ved at have forberedt sig på nederlaget.
Jeg plejer at sige til mine klienter, at det mantra, der kan hjælpe os til at styre fokus, er at huske på, at jeg ikke vil lade nye mennesker bøde for det andre har gjort. Fordi det er en kæmpe opgave at møde et nyt menneske rent og fordomsfrit, fordi vi med det samme har alle vores beskyttelsesstrategier aktive.
Hvis nu hvis alt går godt? Alternativet er at blive et pessimistisk menneske, der generaliserer ud fra enkelstående oplevelser til at sådan er alle. Man vil aldrig råde et menneske til at vente med at glæde sig, men mere give lov til at nyde det, der føles positivt til andet er bevist. Herved være i det man VED om den nye relation, frem for det man TROR på baggrund af, hvad man tidligere har erfaret.
Vi kan ikke beskytte os selv og hinanden mod at blive såret, da det er en naturlig del af det at være menneske. Vi kan væbne os med tillid til, at vi kan klare skuffelser og komme ovenpå igen. At der gemmer sig lærdom i alle de relationer vi indgår i, at vi ikke taber noget ved at turde være ærlige, men mere viser og vinder respekt.
Pingback: Når andres ord bliver din indre sandhed - Psykolog Anne Bräuner