At arbejde sig ud af kærestesorg

Kærestesorg er blevet mere anerkendt som en rigtig sorg. På Århus Universitet har man lavet en sorggruppe for studerende, der har ondt i hjertet. Studerende kan også man rette søge om orlov fra studiet grundet svær kærestesorg. Jeg oplever flere, som henvender sig i terapi af samme grund.

Jeg vil prøve at beskrive, hvad man kan forvente sig af et terapeutisk forløb, når det er kærestesorg, som er fokuspunktet. Til trods for, at der selvfølgelig er store individuelle variationer, som forløbet tilpasses efter, er der generelle dilemmaer, som er vigtige.

Hvem bærer skylden?

Når vi har ondt i hjertet over et forlist forhold vil noget af det første være at give sorgen plads. Det giver god mening, at det gør ondt at sige farvel. Jeg vil indledningsvist gå på opdagelse i, hvilke tanker omkring bruddet, der fylder mest. Var det eksempelvis en afslutning, der kom ud af den blå luft? Hvem tog beslutningen?

Man kan sagtens være i sorg også selvom, man selv har taget valget om at ende relationen. Man skal stadig igennem en afskedsproces. Man skal stadig sige farvel til et menneske, som man måske havde delt store drømme med. På et eksistentielt plan er mennesker generelt set dårlige til den endegyldige afsked, det har jeg skrevet mere om i et andet indlæg.

Ofte er det der fylder mest for den forladte følelsen af mindreværd og skyld. Man kan sågar opleve depressive symptomer, hvis man drager for negative generaliserende slutninger. Eksempelvis: ”det var min skyld, at forholdet endte, jeg kommer ALDRIG til at få et forhold til at lykkes”.

Det kan blive et tankemylder af forestillinger om, hvad man kunne have gjort anderledes og så var forholdet måske aldrig gået i stykker. Det er tungt at blive valgt fra af én, der kender én så godt. Det er næsten uundgåeligt ikke at tage det vældigt personligt. Her bliver det vigtigt at få flere perspektiver på, hvorfor et forhold går i stykker. Der kan være et væld af faktorer og det essentielle er, at det er kombinationen imellem to og ikke kun den ene part, som bærer skylden.

Personlig udvikling

Senere i forløbet når sorgen ikke fylder hele billedet, kan det være centralt at se på hvilke individuelle tilknytningsmønstre, som er medvirkende til (og igen ikke hele årsagen) til at forholdet gik i stykker. Mennesker adskiller sig meget, når vi danner intime relationer – om vi søger meget bekræftelse eller meget frihed. Det kan være et vigtigt selvudviklende arbejde at finde frem til om fx behovet for bekræftelse har andre rødder og noget man selv kan lære at tøjle.

Jeg har indimellem været med i proces, hvor klienter har erkendt, at de mistede grebet om, hvem de selv var i forholdet, fordi længslen efter symbiose (ubevidst) lokkede dem.

Når hjertet går i længsel

Det man kan forvente af kærestesorg er, at den er ustyrlig! En tur i bilen en dag, hvor humøret faktisk er fint lige indtil Thomas Helmig ruller afsted i radioen med JERES sang. Så er du to skridt tilbage og det er helt normalt. Spontane erindringer får hjertet til at gå i længsel.

Her er det vigtigt at huske på, at alle de tårer du triller er, fordi han eller hun betød noget. På et tidspunkt bliver forholdet til en kasse med minder, hvor du kan tage dem frem og være taknemmelig for, hvad du fik ud af forholdet og hvad I oplevede sammen. Du vil mindes med både glæde og sorg.

Det er vigtigt her lige at bemærke, at jeg her henviser til de ”almindelige brud”. Der er selvfølgelig også brud, som ikke bliver til et positivt minde, hvis der eksempelvis har været vold involveret. Men selv et brud til menneske, der har været usundt for én kan være svært at sige farvel til. Man skal igen sige farvel til de drømme og ideer, som man indledte forholdet med. Tilgive sig selv for at lade sig rive med, for det er kun menneskeligt. At elske én der bryder os psykisk ned er et kapitel for sig.

En terapeutisk øvelse

Når længslen er stor kan det være svært at få øje på fremskridt. Jeg laver derfor terapeutiske øvelser, der er rettet mod at registrere sin sindsstemning forskellige tidspunkter på en dag. Det er for at lyse på de øjeblikke, hvor man måske har følt sig både håbefuld og stærk. Hvad var indholdet den dag eller det øjeblik, som fik den positive følelse frem? De øjeblikke skal vi have flere af. At nære kærlighed til sig selv ved at fylde en dag op med det, der for dig er lig mental næring er helt essentielt, når vi forsøger at lime et knust hjerte.

 

Accepter kærestesorgen, så bliver den mindre

Jeg vil aldrig tage kærestesorgen fra et menneske. Jeg anser sorgen som et vidnesbyrd om, at der er et menneske, som har haft en betydning. Når et forhold går i stykker adskiller det sig på flere parameter fra, når én vi har kær dør. Vi skal sige farvel til flere mennesker på én gang. Der er en hel familie, som man har knyttet et bånd til. Måske en svigermor erstattede noget, som man aldrig fik fra sin egen mor, så giver det jo god mening, at det også tager tid at sige farvel til hende.

Men på samme måde som vi holder en ceremoni i kirken, så kan det give mening at indstille sig på et endeligt farvel. På afleveret alle tingene, få skrevet et brev til familien, lave en blokering på de sociale medier etc. Det betyder ikke, at man ikke kan få en form for kontakt igen en dag om lang tid.

En typisk forsvarsmekanisme er, at vi for en tid bilder os selv ind, at det nok kan lykkes senere i livet, da det gør mindre ondt. Vi kan med rette give os selv lov til at have ondt. Giver os selv lov til at være gået i stå, så bliver følelserne ofte mindre. Det er nøjagtigt ligesom metaforen at holde en badebold under vand, hvis vi kæmper imod den bliver det hårdt og til sidst vil vi alligevel miste kræfterne.

Sociale medier kan skabe unødvendige ideer

At følge den man forsøger at komme over er et dobbelt arbejde og kan også give anledning til unødvendige forestillinger og bekymringer. Det kan skabe ideer om, hvad hun eller han laver eller hvad det billede, sender af signaler. Mange ”hvad nu hvis” spørgsmål kan fastholde én i et nedtrykt humør.

Det paradoksale er nemlig, at vi mennesker søger det, vi gerne vil finde også selvom, det er destruktivt. Hvis der er vokset en ide indeni om, at kæresten gik, fordi jeg ikke var god nok, så vil mit sårede hjerte lede efter beviser på, at det er sandt. Det kan starte en utrolig uheldig og selvforstærkende spiral. Jeg anbefaler derfor klienter til at tage endeligt afsked.

Kan det give mening at gå i terapi sammen for at slutte sit forhold?

Det er almindeligt accepteret at gå i parterapi for at redde sit forhold, men det bliver faktisk også mere anerkendt at få hjælp til en god afslutning. Når der er én, som gerne vil afslutte relationen, bliver den anden så såret, at vedkommende stopper med at lytte. Vi tager boksehandsken på og er klar til et modangreb. Alt den gode kommunikation er smuttet.

Den der gerne vil ud af forholdet har måske ventet længe for at tage mod til sig, fordi man netop ikke ønsker at såre den anden. Det kan senere blive tolket som et bagholdsangreb, selvom det aldrig har været hensigten.

Derfor kan det give mening at få hjælp til at sige det man har på hjerte og sikre sig, at budskabet bliver modtaget, som man havde til hensigt. At tale om hvad fravalget handler om, så den anden ikke efterlades med en følelse af, at vedkommende ikke var tilstrækkelig. Kærlighed er en ustyrlig størrelse og man kan starte et forhold med alle de bedste intentioner og alligevel kan kærligheden dø hen for den ene, men ikke den anden.

Det er det som kan føles så ulykkeligt. At skulle sige farvel til det menneske, som man har allermest lyst til at beholde i sit liv. Det er vist kærlighedsforholdet i sin essens. at man vover en risiko for at blive såret, men også en mulig gevinst for livserfaring og selvindsigt.